Tegn på hjertestop er pludselig bevidstløshed, at personen ikke reagerer på tiltale eller rusk, og at vejrtrækningen mangler eller er unormal. Hvis du ser det, skal du handle med det samme: ring 112, start hjerte-lunge-redning (HLR) og hent en hjertestarter. Du behøver ikke være sikker på diagnosen. Er personen livløs og trækker ikke vejret normalt, behandler du det som hjertestop.
Det vigtigste:
- Hjertestop kendes på pludselig bevidstløshed og manglende eller unormal vejrtrækning.
- Du skal ikke bruge tid på at lede efter puls. Kig og lyt efter vejrtrækning i højst 10 sekunder.
- Hudfarve og temperatur er kun støttetegn og må aldrig få dig til at vente.
- Ring 112, start tryk på brystkassen og få en hjertestarter fat så hurtigt som muligt.
Hvad er hjertestop præcis?
Ved hjertestop holder hjertet op med at pumpe blod rundt i kroppen på en effektiv måde. Oftest skyldes det en alvorlig forstyrrelse af hjertets elektriske system, der får hjertemusklen til at sitre uden at pumpe, eller til slet ikke at trække sig sammen. Blodet standser, og hjernen og de andre organer får ikke ilt.
Hjernen er især følsom. Personen mister bevidstheden meget hurtigt, og uden behandling opstår der skader, som bliver mere alvorlige for hvert minut. Derfor kaldes hjertestop et akut livstruende tilfælde, hvor tiden tæller. Behandlingen er hjerte-lunge-redning, som holder en smule ilt i omløb, og et stød fra en hjertestarter, hvis hjerterytmen kan behandles på den måde.
Hjertestop kan ramme alle aldre og kommer ofte uden forudgående varsel. Det kan ske hjemme, på arbejde, til sport eller på gaden. Derfor er det en fordel, at flere i befolkningen kender tegnene og tør handle.
Pludselig bevidstløshed
Det mest tydelige tegn er, at en person falder om eller sygner hen og ikke reagerer. Personen kan have siddet eller stået og talt normalt et øjeblik før. Der er ofte ingen lang optakt.
Sådan tjekker du reaktion
Gør det på denne måde:
- Ryst forsigtigt personen i skuldrene.
- Råb højt og tydeligt, for eksempel: «Hallo, kan du høre mig?»
- Se, om personen åbner øjnene, bevæger sig eller svarer.
Reagerer personen ikke, er vedkommende bevidstløs. Så skal du straks undersøge vejrtrækningen.
Krampelignende rykninger kan forveksles med epilepsi
I de første øjeblikke efter et hjertestop kan nogle få rykninger eller krampelignende bevægelser opstå, fordi hjernen mangler ilt. Det kan ligne et epileptisk anfald. Derfor må du ikke nøjes med at antage, at det er epilepsi. Tjek altid, om personen trækker vejret normalt, når rykningerne stopper eller aftager. Hvis ikke, er det hjertestop, indtil andet er bevist.
Nogle har inden bevidstløsheden oplevet brystsmerter, svimmelhed, åndenød eller hjertebanken. Andre har ingen forvarsler. Fravær af tidlige symptomer betyder derfor ikke, at hjertestop er usandsynligt.
Manglende puls og vejrtrækning
Når hjertet ikke pumper, er der ingen mærkbar puls, og vejrtrækningen standser eller bliver unormal. For en lægmand er vejrtrækningen det mest brugbare tegn, fordi pulsen kan være svær at mærke, især under stress.
Tjek vejrtrækning, ikke puls
Anbefalingen til almindelige borgere er, at du ikke skal bruge tid på at lede efter puls. Det er svært at gøre rigtigt, og du risikerer at tøve for længe. Gør i stedet dette:
- Læg personen på ryggen på et fast underlag.
- Løft hagen let og bøj hovedet bagover, så luftvejen åbnes.
- Kig efter brystkassens bevægelser, lyt efter vejrtrækningslyde og mærk luft mod din kind.
- Brug højst 10 sekunder.
Hvad er unormal vejrtrækning?
Mange er overraskede over, at en person med hjertestop kan lave lyde eller bevægelser, der ligner vejrtrækning. Det kaldes snappende eller gisp-agtig vejrtrækning. Det er enkelte, langsomme, hivende eller snorkende åndedrag med lang pause imellem. Det er ikke normal vejrtrækning og ikke tegn på, at hjertet pumper tilstrækkeligt.
Tommelfingerreglen er enkel: Er du i tvivl om, hvorvidt vejrtrækningen er normal, så behandl det som hjertestop. Det er bedre at starte HLR på en person, der viser sig ikke at have brug for det, end at lade være, når der er brug for hjælp.
Hudens farve og temperatur
Huden kan give støttende oplysninger, men den må aldrig være den afgørende faktor. De første minutter efter et hjertestop kan huden se næsten normal ud.
Hvad kan du se?
- Bleg eller gråfarvet hud, fordi blodet ikke cirkulerer.
- Blålige læber og fingerspidser, som tegn på iltmangel. Det kan tage lidt tid at opstå.
- Kold og klam hud, især efter nogen tid uden blodgennemstrømning.
Hudens temperatur påvirkes også af omgivelserne. En person, der ligger udenfor i kulden, kan have kold hud uden at have hjertestop, og en person i en varm stue kan føles varm i en periode, selvom hjertet står stille. Hvis du venter på, at huden skal ændre farve, mister du dyrebar tid.
Brug derfor hudens udseende som en bekræftelse, hvis du bemærker det, men start aldrig HLR på baggrund af hudfarve alene, og udsæt den heller ikke, fordi huden ser normal ud. Det afgørende er stadig manglende reaktion og manglende normal vejrtrækning.
Forskel mellem hjertestop og hjerteanfald
De to begreber bliver ofte brugt som synonymer, men de er ikke det samme. Forskellen har betydning for, hvordan du handler.
Et hjerteanfald opstår, når en blodprop lukker for blodtilførslen til en del af hjertemusklen. Hjertet fortsætter som regel med at slå, og personen er typisk ved bevidsthed. Et hjertestop er, når hjertet holder op med at pumpe effektivt, og personen mister bevidstheden. Et hjerteanfald kan føre til hjertestop, men et hjertestop kan også opstå uden et forudgående anfald.
| Kendetegn | Hjerteanfald | Hjertestop |
|---|---|---|
| Årsag | Blodprop i en kranspulsåre | Hjertet pumper ikke effektivt, ofte pga. rytmeforstyrrelse |
| Bevidsthed | Personen er oftest vågen | Personen er bevidstløs |
| Vejrtrækning | Til stede, evt. åndenød | Mangler eller er unormal |
| Typiske tegn | Trykkende smerter i brystet, der kan stråle ud til arm, kæbe eller ryg, sveden og utilpashed | Falder om, reagerer ikke, ingen normal vejrtrækning |
| Første handling | Ring 112, hold personen i ro og følg vejledning | Ring 112, start HLR og brug hjertestarter |
Ved mistanke om hjerteanfald skal du også ringe 112. Hold personen i ro, hjælp vedkommende til en behagelig stilling og bliv hos dem. Du kan blive bedt om at følge vejledning fra alarmcentralen. Hvis personen pludselig mister bevidstheden og holder op med at trække vejret normalt, går situationen over til hjertestop, og du starter HLR.
Hvad skal du gøre straks?
Når du har konstateret, at personen ikke reagerer og ikke trækker vejret normalt, handler du i denne rækkefølge:
- Ring 112. Sæt telefonen på højttaler, så du har hænderne fri. Alarmcentralen kan guide dig gennem HLR.
- Start brystkompressioner. Placer håndroden midt på brystkassen, læg den anden hånd ovenpå, og pres hårdt og hurtigt med strakte arme.
- Få en hjertestarter. Hvis der er andre til stede, så send dem efter en. Alarmcentralen kan fortælle, om der er en i nærheden.
- Følg hjertestarterens instruktioner. Den giver talevejledning og afgør selv, om der skal gives stød.
- Fortsæt, til hjælpen overtager, eller til personen tydeligt begynder at bevæge sig og trække vejret normalt.
Teknik i korte træk
Ifølge retningslinjerne fra European Resuscitation Council, som Dansk Råd for Genoplivning følger, skal kompressionerne gives midt på brystkassen med en dybde på omkring 5-6 centimeter og i en hastighed på 100-120 pr. minut. Lad brystkassen rejse sig helt mellem hvert tryk. Hvis du er trænet, giver du to indblæsninger efter hver 30 kompressioner. Er du utrænet eller utryg ved indblæsninger, er det bedre at give kun kompressioner end ikke at gøre noget. En detaljeret gennemgang finder du i vores Sådan udfører du hjerte-lunge-redning: trin-for-trin guide.
Om hjertestarteren
En hjertestarter (AED) analyserer hjerterytmen og afgiver kun stød, hvis rytmen kan behandles med et stød. Du skal blot tænde den, sætte elektroderne på som vist på billederne og følge stemmen. Det er ikke muligt at give stød ved en fejl til en person, hvor stød ikke er indiceret, fordi apparatet selv vurderer situationen. Hjertestartere hænger mange steder offentligt, og i Danmark kan du finde dem via Hjertestarter-registret, som drives af TrygFonden. Alarmcentralen kan også guide dig til den nærmeste.
Træn, før det gælder
Det er langt lettere at handle roligt, hvis du har prøvet det før. Et kursus giver dig mulighed for at øve kompressioner på en dukke og bruge en træningshjertestarter under vejledning. Læs mere i Førstehjælpskursus: alt hvad du skal vide. Organisationer som Dansk Røde Kors, Falck, Hjerteforeningen og Dansk Førstehjælpsråd tilbyder eller anbefaler førstehjælpskurser. Har du helbredsmæssige spørgsmål eller en særlig risiko hos dig selv eller i familien, så tal med din egen læge.
Det vigtigste at huske er, at du ikke kan gøre skade ved at forsøge at hjælpe en person, der er livløs og ikke trækker vejret normalt. Du kan derimod gøre en afgørende forskel ved at ringe 112, trykke på brystkassen og sørge for, at en hjertestarter kommer frem.
Ansvarsfraskrivelse: Artiklen giver generel information og er ikke en erstatning for professionel vejledning inden for sundhed, økonomi eller jura.