Hjerte-lunge-redning (HLR) udfører du ved at ringe 112, trykke hårdt og hurtigt midt på brystet 30 gange og give 2 indblæsninger, hvis du kan og vil. Det gentager du uden afbrydelser, indtil en hjertestarter er klar, ambulancen overtager, eller personen kommer til live igen. Når hjertet står stille, får hjernen ikke ilt, og de første minutter afgør, hvor store skaderne bliver. Du behøver ikke være sundhedsfaglig. Du skal bare starte.
Det vigtigste:
- Reagerer personen ikke og trækker ikke normalt vejret: ring 112, sæt telefonen på højttaler, og start straks brystkompressioner.
- Tryk midt på brystet, ca. 5-6 cm ned, i tempoet 100-120 tryk i minuttet, og lad brystkassen løfte sig helt mellem trykkene.
- Giv 30 kompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger. Hvis du ikke kan eller vil give indblæsninger, så giv kun kompressioner.
- Så snart en hjertestarter er der, tænder du den og følger dens stemmeinstruktioner. Stop ikke HLR, før ambulancepersonalet overtager.
Hvad er hjerte-lunge-redning?
Hjerte-lunge-redning er en nødbehandling, der holder blodet i omløb, når hjertet er holdt op med at pumpe effektivt. Ved hjertestop sender hjertet ikke længere blod rundt i kroppen. Personen mister bevidstheden i løbet af få sekunder og holder op med at trække vejret normalt. Uden hjælp indtræder døden. Med brystkompressioner presser du blodet rundt manuelt, så hjerne og hjerte får lidt ilt, mens I venter på mere avanceret behandling.
HLR gendanner som regel ikke selv hjerterytmen. Den skaber tid. Det er som regel et elektrisk stød fra en hjertestarter (AED) og efterfølgende behandling fra ambulancepersonalet, der får hjertet i gang igen. HLR og hjertestarter virker bedst sammen, og begge dele skal i gang så tidligt som muligt.
Hvem kan og skal hjælpe?
Alle kan yde HLR. I Danmark har man som udgangspunkt pligt til at hjælpe en person i åbenbar livsfare, så vidt det kan ske uden fare for én selv. Du kan ikke gøre en person i hjertestop dårligere stillet ved at prøve. Den eneste afgørende fejl er at lade være.
Retningslinjerne bygger i Danmark på anbefalinger fra Dansk Råd for Genoplivning, som følger de europæiske retningslinjer fra European Resuscitation Council. Guiden her følger samme hovedprincipper for voksne og beskriver kort, hvad der adskiller sig for børn.
Hvornår skal du bruge HLR?
Du starter HLR, når personen både er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt. Er du i tvivl om, om vejrtrækningen er normal, så behandl det som hjertestop. Hvordan hjertestop kan vise sig, og hvilke varselstegn der kan gå forud, kan du læse om i Tegn på hjertestop: genkend varsellampen.
Trin 1: Kontroller bevidsthed og responsivitet
Før du gør andet, så sørg for, at stedet er sikkert for dig. Se dig om efter trafik, el-ledninger, vand, røg eller andre farer. Du hjælper ingen, hvis du selv kommer til skade.
Derefter tjekker du, om personen reagerer:
- Tal højt og tydeligt til personen: “Hallo! Kan du høre mig?”
- Ryst forsigtigt i skuldrene.
- Er der ingen reaktion, hverken lyd, bevægelse eller åbne øjne, er personen bevidstløs.
Reagerer personen, taler eller bevæger sig, er det ikke hjertestop. Bliv hos personen, ring eventuelt 112 efter behov, og følg med i, om tilstanden ændrer sig.
Råb efter hjælp
Er der andre i nærheden, så råb højt efter hjælp og peg på konkrete personer: “Du i den blå jakke, ring 112!” og “Du der, find en hjertestarter!” Tydelige opgaver bliver løst hurtigere end generelle opfordringer. Er du alene, går du videre til næste trin uden at bruge mere tid her.
Vær opmærksom på krampelignende bevægelser
Nogle personer i hjertestop har få sekunder med trækninger eller kramper, og vejrtrækningen kan lyde som snorken, gisp eller snappen efter luft. Det er ikke normal vejrtrækning. Lad dig ikke narre af det. Reagerer personen ikke, og vejrtrækningen er unormal, handler du, som om hjertet står stille.
Trin 2: Ring 112 og find en hjertesynder
Ring 112 med det samme. Har du en mobiltelefon, så sæt den på højttaler og læg den ved siden af dig. På den måde har du begge hænder fri, og alarmcentralens medarbejder kan vejlede dig under hele forløbet.
Du skal fortælle:
- Præcis hvor du er (adresse, by, etage, opgang eller nærmeste vejkryds).
- At personen er bevidstløs og ikke trækker normalt vejret.
- Dit telefonnummer, hvis du bliver bedt om det.
Alarmcentralen kan guide dig i at udføre HLR og kan hjælpe med at finde den nærmeste hjertestarter. Læg ikke på, før du bliver bedt om det.
Send en anden efter hjertestarteren
Er du ikke alene, så send en anden afsted efter en hjertestarter, mens du starter kompressioner. Hjertestartere sidder ofte i offentlige bygninger, ved stationer, i butikscentre, på idrætsanlæg og i virksomheder, ofte i et grønt skab med et hjertesymbol. Er du alene, og hjertestarteren er meget tæt på, kan alarmcentralen hjælpe dig med at vurdere, hvad der er bedst. Normalt starter du først HLR og lader en anden hente apparatet.
Skal du vælge mellem at give manuel HLR i længere tid og at hente en hjertestarter, kan du læse mere i Hjertesynder vs. manuel HLR: hvad skal du vælge?. Hovedreglen er, at du aldrig vælger det ene fra, men bruger begge så hurtigt som muligt.
Sådan bruger du en hjertestarter
En hjertestarter er lavet til at kunne bruges af mennesker uden uddannelse. Den fortæller dig, hvad du skal gøre.
- Tænd apparatet, eller åbn låget. Mange tænder selv.
- Bar overkroppen. Klip eller skær tøjet op, hvis det er nødvendigt. Tør brystet, hvis det er vådt.
- Sæt elektroderne på, som tegningerne på dem viser. Typisk sidder den ene under højre kraveben og den anden på venstre side af brystkassen.
- Rør ikke personen, mens apparatet analyserer hjerterytmen.
- Anbefaler apparatet et stød, så sørg for, at ingen rører personen, og tryk på stødknappen, hvis apparatet ikke gør det automatisk.
- Fortsæt straks med HLR, når apparatet siger det, også efter et stød.
En hjertestarter giver kun stød, når hjerterytmen er en type, hvor et stød kan hjælpe. Du kan derfor ikke skade en person ved at bruge den, selv om du er usikker.
Trin 3: Åbn luftvejene
Hos en bevidstløs person kan tungen falde tilbage og lukke for luftvejen. Du åbner den og tjekker vejrtrækningen i samme bevægelse.
- Læg personen på ryggen på et fast, jævnt underlag.
- Knæl ved siden af personens bryst.
- Læg den ene hånd på panden, og bøj hovedet forsigtigt bagud.
- Løft hagen med to fingre på den benede del af hagen, ikke på det bløde under hagen.
Kig, lyt og føl i højst 10 sekunder
Hold luftvejen åben og læg dit øre og din kind tæt ved personens mund og næse, mens du ser mod brystkassen:
- Kig efter, om brystkassen hæver og sænker sig.
- Lyt efter vejrtrækningslyde.
- Føl efter luftstrøm mod din kind.
Brug højst 10 sekunder. Der er normal vejrtrækning, hvis brystkassen løfter sig jævnt og roligt. Hvis den ikke gør, eller hvis personen kun gisper og snapper med lange pauser, er vejrtrækningen ikke normal, og du starter HLR. Tjek ikke puls. Det er upålideligt, når man ikke er trænet, og koster dyrebar tid.
Hvis personen derimod trækker normalt vejret, men er bevidstløs, lægger du vedkommende i aflåst sideleje, bliver ved personen og overvåger vejrtrækningen, indtil hjælpen kommer.
Trin 4: Udfør brystkompressionerne
Kompressionerne er den vigtigste del af HLR. Det er dem, der holder blodet i omløb. Start med dem, så snart du har konstateret, at personen ikke trækker normalt.
Placering af hænder og krop
- Knæl ved siden af personens bryst.
- Placér håndroden af den ene hånd midt på brystet, på den nederste halvdel af brystbenet.
- Læg den anden hånd ovenpå og fletter fingrene sammen. Løft fingrene, så de ikke trykker på ribbenene.
- Ret armene ud, og placér dine skuldre direkte over dine hænder.
Dybde, tempo og udretning
| Parameter | Voksen |
|---|---|
| Placering | Midt på brystet, nederste halvdel af brystbenet |
| Dybde | Ca. 5-6 cm |
| Tempo | 100-120 kompressioner i minuttet |
| Mellem trykkene | Slip helt, så brystkassen kan løfte sig, men fjern ikke hænderne |
| Forhold til indblæsninger | 30 kompressioner, derefter 2 indblæsninger |
Tryk hårdt og hurtigt. Mange trykker for svagt af frygt for at gøre skade. Det er et almindeligt problem. Du kan opleve, at ribben knækker. Det er en kendt og accepteret følge af effektiv HLR, og du skal ikke stoppe af den grund. Et brækket ribben kan heles, men et hjertestop uden hjælp kan ikke.
Find rytmen
Tempoet 100-120 i minuttet svarer til rytmen i mange kendte sange. Mange bruger rytmen fra “Stayin’ Alive” eller en anden sang med en tydelig, jævn takt. Alarmcentralen kan også tælle højt for dig. Pas på ikke at blive for langsom, når du bliver træt.
Skift, hvis du bliver træt
Kompressioner er hårdt fysisk arbejde. Er der flere til stede, så skift hver andet minut, og hold pausen ved skiftet så kort som muligt. Effektiviteten falder ofte før, du selv mærker, at du er udmattet.
Trin 5: Kunstigt åndedræt og gentagen cyklus
Efter 30 kompressioner giver du 2 indblæsninger, hvis du kan og vil. Er du ikke trænet, er du utryg ved det, eller mangler du beskyttelse, så spring dem over og fortsæt med kompressioner uden pause. Kun kompressioner er langt bedre end ingen HLR.
Sådan giver du indblæsninger
- Hold luftvejen åben med hovedet bøjet bagud og hagen løftet.
- Knib om næsen med tommel- og pegefinger.
- Læg din mund tæt omkring personens mund.
- Blæs roligt i ca. 1 sekund, og se samtidig, at brystkassen hæver sig.
- Lad brystkassen falde tilbage, og giv derefter den anden indblæsning.
Brug ikke mere end ca. 10 sekunder på de to indblæsninger. Lykkes de ikke, så gå straks tilbage til kompressioner. Du kan bruge en ansigtsmaske eller lommemaske, hvis du har en, men start ikke HLR senere, bare fordi du leder efter en.
Gentag cyklussen
Din cyklus er altså:
- 30 kompressioner
- 2 indblæsninger
- Gentag uden afbrydelser
Når hjertestarteren er der, tænder du den og følger dens instruktioner. Afbryd kun HLR, mens apparatet analyserer, eller mens det giver stød. Genoptag straks bagefter.
Hvornår stopper du?
Du fortsætter, indtil:
- ambulancepersonalet eller en anden sundhedsfaglig overtager,
- personen begynder at bevæge sig, åbner øjnene eller trækker normalt vejret,
- hjertestarteren eller alarmcentralen giver anden besked, eller
- du er fysisk udmattet og ingen kan overtage.
Begynder personen at trække vejret normalt igen, lægger du vedkommende i aflåst sideleje og overvåger vejrtrækningen, indtil hjælpen er fremme. Er du i tvivl, så start HLR igen, hvis vejrtrækningen stopper.
Hvad er anderledes ved børn og spædbørn?
Principperne er de samme, men der er forskelle:
- Børn og spædbørn har oftere hjertestop på grund af iltmangel, så indblæsningerne er vigtigere. Retningslinjerne anbefaler, at man starter med 5 indblæsninger, før man går i gang med kompressioner.
- Tryk ca. en tredjedel af brystkassens dybde ned. Til et barn kan du bruge en eller to hænder, til et spædbarn to fingre eller to tommelfingre.
- Hos spædbørn lægger du munden om både mund og næse, og indblæsningerne er mindre.
Har du børn omkring dig, er et praktisk kursus den bedste forberedelse. Du kan læse mere i Førstehjælpskursus: alt hvad du skal vide.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg gøre skade ved at give HLR?
Du kan komme til at brække et ribben, især ved effektive kompressioner, men det er ikke grund til at stoppe. Er personen ikke i hjertestop, er risikoen for alvorlig skade meget lille. Er personen i hjertestop, er der ingen alternativ behandling, så det er langt farligere at lade være.
Skal jeg give mund-til-mund, hvis jeg ikke har prøvet det før?
Nej. Hvis du er usikker, utryg eller ikke har en maske, kan du udelukkende give brystkompressioner. Det er en anerkendt metode for utrænede, som alarmcentralen også kan vejlede dig i. Giv ikke indblæsninger, hvis det får dig til at udskyde eller afbryde kompressionerne unødigt.
Hvad hvis jeg ikke kan finde en hjertestarter?
Fortsæt med HLR. Alarmcentralen kan hjælpe med at finde den nærmeste, og ambulancen medbringer altid udstyr til at give stød. Brug ikke tid på at lede, hvis du er alene. Kompressioner uden pause er det vigtigste, du kan gøre, indtil hjælpen kommer.
Hvor kan jeg lære HLR rigtigt?
Organisationer som Røde Kors, Hjerteforeningen og mange lokale førstehjælpsinstruktører tilbyder kurser, hvor du øver HLR og brug af hjertestarter på dukker. Et kursus giver rutine og sikkerhed, så du handler hurtigere, hvis det en dag gælder. Spørg desuden din arbejdsplads, forening eller kommune om tilbud i dit område.
Ansvarsfraskrivelse: Artiklen giver generel information og er ikke en erstatning for professionel vejledning inden for sundhed, økonomi eller jura.
