Ved hjertestop skal du hurtigt gøre tre ting: ringe 112, starte hjertekompressioner midt på brystet og få en hjertestarter hentet og sat til. Hvert minut uden hjælp mindsker chancen for overlevelse, så det vigtigste er at komme i gang. Du kan ikke gøre skade ved at forsøge, men du kan gøre skade ved at vente. Tjeklisten her følger de principper, som Dansk Råd for Genoplivning underviser i. Den erstatter ikke et førstehjælpskursus, men giver dig rækkefølgen, når det gælder.
Før du starter: sikkerhed først
Du hjælper ingen, hvis du selv kommer til skade. Brug få sekunder på at tjekke omgivelserne, før du går hen til personen.
- Tjek faresituationen. Se efter trafik, stærk varme, røg, nedstyrtningsfare, hvidt pulver eller væske fra elektriske apparater. Kan faren ikke fjernes hurtigt, så hold afstand og ring 112.
- Flyt kun personen, hvis det er nødvendigt. Er personen i vand, på en kørebane eller i et rum med fare, skal du trække vedkommende i sikkerhed. Ellers genoplives personen, hvor han eller hun ligger, på et fladt og fast underlag.
- Skaf hjælp i nærheden. Er der andre til stede, så peg på en bestemt person: “Du ringer 112”, “Du henter hjertestarteren”. Det virker bedre end at råbe til forsamlingen.
- Vær opmærksom på smitte, men lad den ikke forhindre dig. Har du en lommemaske eller et ansigtsskjold, kan du bruge det til indblæsninger. Har du ikke det, eller vil du ikke give mund-til-mund, er det i orden udelukkende at give hjertekompressioner.
Vil du vide mere om, hvordan hjertestop viser sig, før du står i situationen, kan du læse Tegn på hjertestop: genkend varsellampen.
Tjekliste: øjeblik for øjeblik
Gå igennem punkterne i rækkefølge. Du må gerne springe frem, hvis andre allerede har gjort et trin.
- Tjek om personen reagerer. Ryst forsigtigt i skuldrene og sig højt: “Hej, kan du høre mig?” Reagerer personen ikke, går du videre.
- Råb efter hjælp. Kom andre til, så fordel opgaverne: én ringer, én henter hjertestarter, og du starter genoplivning.
- Åbn luftvejen. Læg personen på ryggen. Læg den ene hånd på panden og tryk hovedet let bagover, mens du løfter hagen med to fingre.
- Tjek vejrtrækningen i højst 10 sekunder. Se efter brystkassens bevægelser, lyt og mærk efter luft fra mund og næse. Små, snappende eller snorkende åndedrag er ikke normal vejrtrækning og skal behandles som hjertestop.
- Ring 112. Trækker personen ikke vejret normalt, ringer du straks, eller du får en anden til det. Sæt telefonen på højttaler, så du har hænderne fri og kan få vejledning af alarmcentralen.
- Hent en hjertestarter. Alarmcentralen kan oplyse, om der er en i nærheden. Send en anden efter den, mens du bliver hos personen. Er du alene, skal du ikke forlade personen for at lede efter den, medmindre du ved, at den er helt tæt på.
- Start hjertekompressioner. Placer håndroden midt på brystkassen, den anden hånd oven på. Hold armene strakte og dine skuldre lige over dine hænder. Tryk brystkassen ca. 5-6 centimeter ned i et tempo på 100-120 kompressioner i minuttet. Lad brystkassen løfte sig helt mellem hvert tryk.
- Giv indblæsninger, hvis du kan og vil. Efter 30 kompressioner giver du 2 indblæsninger med hovedet bøjet tilbage og næsen holdt for. Hver indblæsning varer omkring et sekund, og brystkassen skal løfte sig. Hold pauserne korte. Kan du ikke eller vil du ikke, fortsætter du bare med kompressioner uden pause.
- Brug hjertestarteren, så snart den er der. Tænd den og følg stemmevejledningen. Afbryd kun genoplivningen, når apparatet beder dig om det.
- Fortsæt, til der kommer afløsning. Stop først, når ambulancepersonalet overtager, personen tydeligt begynder at trække vejret normalt eller bevæger sig, eller du er udmattet. Er I flere, så skift hvert andet minut, da kompressioner er hårdt arbejde.
Sådan bruger du hjertestarteren
En hjertestarter (AED) er lavet til lægfolk. Den taler til dig og analyserer selv hjerterytmen. Den giver kun stød, hvis det er hensigtsmæssigt.
- Tænd apparatet, og bar brystkassen. Klip tøjet op, hvis det er nødvendigt.
- Tør brystet, hvis det er vådt eller svedigt. Fjern evt. medicinplaster, hvis det sidder, hvor elektroden skal sidde.
- Sæt elektroderne som vist på billedet på pakningen: typisk én under højre kraveben og én på venstre side under armhulen.
- Har personen en synlig pacemaker eller defibrillator under huden, så sæt elektroden et par centimeter fra den.
- Rør ikke personen, mens apparatet analyserer eller giver stød. Sørg for, at alle holder afstand.
- Når apparatet har givet stød, eller siger at stød ikke er nødvendigt, genoptager du straks kompressionerne, medmindre apparatet siger noget andet.
En trin-for-trin gennemgang af selve teknikken finder du i Sådan udfører du hjerte-lunge-redning: trin-for-trin guide.
Efter ankomsten af ambulance
Når ambulancen kommer, er din indsats ikke slut, før personalet siger det. Du er ofte den vigtigste kilde til oplysninger i de første minutter.
- Fortsæt, til du bliver bedt om at stoppe. Personalet overtager på et tidspunkt, hvor det passer med deres arbejde. Afbryd ikke selv, før de beder dig om det.
- Fortæl, hvad der er sket. Sig hvornår personen faldt om, om der var vidner, hvornår du startede kompressioner, og om hjertestarteren har givet stød.
- Oplys om forhistorie, hvis du kender den. Det kan være kendt hjertesygdom, medicin, tidligere besvimelser eller om personen klagede over smerter i brystet før kollapset.
- Lad hjertestarteren sidde. Elektroderne bliver siddende, og personalet tager over. Giv apparatet til dem, hvis de beder om det.
- Giv plads. Træk dig, så ambulancepersonalet kan arbejde. Er du blevet i tvivl om noget, kan du spørge bagefter.
- Sørg for dig selv bagefter. Mange oplever rysten, uro eller svære tanker efter en genoplivning, også hvis personen ikke overlever. Tal med nogen, du har tillid til, eller kontakt din egen læge, hvis du får det svært. Hjerteforeningen har information og støtte til pårørende og andre berørte.
- Meld brugen af hjertestarteren. Ejeren skal vide, at apparatet er brugt, så elektroder og eventuelt batteri kan blive skiftet, og så den er klar til næste gang.
Hvad du skal sige til 112
Alarmcentralen stiller spørgsmål i en fast rækkefølge. Det er for at hjælpe dig hurtigt, ikke for at holde dig tilbage. Svar kort og præcist, og læg ikke på, før de siger det.
| Spørgsmål | Hvad du svarer |
|---|---|
| Hvor er du? | Præcis adresse, bynavn og evt. opgang, etage eller landmærke. Er du på en vej eller i et skovområde, så beskriv nærmeste kryds eller kendetegn. |
| Hvad er der sket? | “Jeg tror, en person har hjertestop. Personen reagerer ikke og trækker ikke vejret normalt.” |
| Hvem er personen? | Cirka alder, og om det er et barn eller en voksen. |
| Er der en hjertestarter i nærheden? | Sig til, hvis du ved, hvor den er, eller om en anden er på vej med den. Spørg selv, om alarmcentralen kender en. |
| Er du alene? | Sig, om der er andre, der kan hjælpe. |
Mens du taler, kan alarmcentralen guide dig igennem kompressionerne og hjælpe dig med tempoet. I nogle områder kan alarmcentralen også alarmere frivillige førstehjælpere, der er tilmeldt via en app, så der kommer hurtigere hjælp frem.
Vigtige ting at huske
- Tøv ikke. Er du i tvivl, om det er hjertestop, så behandl det som hjertestop. Reagerer personen ikke og trækker ikke vejret normalt, er det det, du skal gå ud fra.
- Du kan ikke gøre mere skade end gavn. Brudte ribben kan ske ved kompressioner, men det er ikke grund til at stoppe. At lade være med at gøre noget er langt værre.
- Tryk hårdt og hurtigt. Det er normalt, at det føles voldsomt. Dybden på 5-6 centimeter og tempoet på 100-120 i minuttet er målet.
- Hold pauser korte. Hver pause i kompressionerne mindsker blodgennemstrømningen til hjernen og hjertet. Brug kun pauser til indblæsninger, skift af redder og hjertestarterens analyse.
- Børn og drukneulykker. Her er ilt særlig vigtig, så indblæsninger bør gives, hvis du kan. Hos børn bruger du typisk kun én hånd eller to fingre afhængigt af størrelsen, og alarmcentralen kan vejlede dig. Er du i tvivl, så følg alarmcentralens instruktioner.
- Hjertestarteren er sikker. Den giver kun stød, når det er relevant. Du kan ikke komme til at give stød til en person, der ikke har brug for det.
- Tag et kursus. Teknikken sidder bedst, når du har øvet den på en dukke. Dansk Røde Kors, Hjerteforeningen og mange lokale førstehjælpsinstruktører tilbyder kurser. Spørg også din arbejdsplads eller forening, om de kender dit nærmeste hjertestarterkursus.
- Kend din nærmeste hjertestarter. Se efter dem på arbejdspladsen, i boligområdet og i de butikker og haller, du kommer i. Jo bedre du kender placeringen, jo hurtigere kan du handle.
Rådene her er en generel vejledning. Har du spørgsmål til din egen situation, f.eks. fordi du har en hjertesygdom i familien, eller du er pårørende til en hjertepatient, kan din egen læge give dig individuel rådgivning.
Ansvarsfraskrivelse: Artiklen giver generel information og er ikke en erstatning for professionel vejledning inden for sundhed, økonomi eller jura.
